2.6.2023 |
Referat af specialbestyrelsesmøde d.24/5 2023
Til stede: John, Bjørn, Thomas, Lene, Bjarke, Christa, Ginny, Lærke, Michael, Millie, Lisbeth
Afbud: Sakse, Anne, Mette, Anne Grethe
- Valg af ordstyrer og referent. Ginny/Lisbeth.
- Godkendelse af dagsorden
- Aktiviteter og medlemstilbud
- Evaluering af 1.maj. Det sædvanlige program i gården forløb fint. Programmet i teltet i Fælledparken gik også fint Det nye tiltag med fællessang var rigtig godt, det vil vi gerne have med igen. Det glippede med afløsning i baren, men det blev ikke sagt videre til Lisbeth i situationen. Det er også Lisbeth, der bestiller ekstra krus og drikkevarer undervejs. Næste år laver Lisbeth en vagtplan med tider, der kan ligge i baren sammen med Lisbeths mobilnummer. Lisbeth fik alle mailadresser på frivillige, men vil insistere det til næste år. Det vil betyde, at der kan sendes information om praktiske ting i baren forud for 1.maj. Ginny foreslår, at der kommer håndsprit og andre remedier for bedre hygiejne. Indtjening var lige så god som sidste år.
- Aktivisme forslag; lukning af borgercenter Handicap, klistermærker, begrav velfærden (opfølgning fra mødet d.13/3). Christa foreslår, at der kommer plakater med til demoer, så det bliver tydeligt, hvad vi demonstrerer for/imod. Det ville især have været relevant til cykeldemoen. Man er velkommen til at kontakte de valgte (FTR, formænd, FU), hvis man har forslag/spørgsmål til aktiviteter. Vi vender tilbage til punktet.
- Fredagsbar d.2/6; bål og fællessang: www.lfs.dk/15816
- Faglig fredagsbar efter sommerferien, nogen frivillige? Følgende datoer og temaer er i spil: Fredag d.8/9 (OK fredagsbar), fredag d.27/10 (Kampagnekontorets åbningsreception), fredag d.17/11 (Kvindernes sidste arbejdsdag). Thomas efterlyser, at hjemmesiden bliver opdateret med temaerne som ovenfor. Lisbeth kontakter kommunikationsafdelingen (og Martin/almen) for at høre, hvordan det kan formidles ud (via lfs.dk og LFS Nyt). Lærke og Bjarke stiller sig gerne til rådighed på datoerne i oktober og november, hvis der mangler folk.
- Sommerfest for tillidsvalgte d.9/6: www.lfs.dk/15867 Lisbeth er husansvarlig sammen med Emil og Michael (FTR fra Almen).
- Premiere på tre korte film: Bring naturen ind i psykiatrien d.31/5 kl.15.30-17.30 i Danske Handicaporganisationers hus i Taastrup. Lisbeth overvejer at deltage. Læs mere her: https://www.facebook.com/events/242652021693480
- Muligt fyraftensmøde med Søren Magnussen? Lisbeth foreslår, vi overvejer et medlemsarrangement med Søren, der har erfaringer og initiativer med ovenstående tema. Lisbeth går videre med dette.
- Organiseringskonference i FH regi d.7/9 kl.8.30-12: https://fhhovedstaden.nemtilmeld.dk/118/ FH inviterer til workshop for alle, der arbejder med organisering: Vi vil sætte fokus på problemerne med at konkurrere på de gules vilkår. Vi skal tale om hvordan man organiserer uden et bastant fokus på salg og argumentation. Hvordan vi lytter, giver rum til at tale og skaber værdi og hjerteblod. Vi skal tale om, hvad der presser os, hvad der begejstrer os, hvor vi gerne vil hen og hvordan vi kommer derhen. Vi skal lære hinanden at kende og udveksle erfaringer og spørgsmål. Lisbeth har tilmeldt sig; er der andre interesserede? Michael, Lærke, Christa er interesserede. Man tilmelder sig selv via linket.
- Årsmøde (fælles) d.13/9 på Arbejdermuseet. Lærke og Christa foreslår Dan fra DeltagerDanmark til at tale om aktivisme. Vi gik jo glip af hans oplæg, fordi han blev syg til bestyrelseskonferencen i februar. Ginny foreslår et foredrag med David Owe, der har givet oplæg om stress på hendes arbejdsplads/CSBB (”Slip din angst og stress”): https://www.athenas.dk/david-owe-foredrag.htm. Michael foreslår Freddy Meyer, der har givet oplæg i CAS5 om stress håndtering: https://freddymeyer.dk/om-kurserne/. Der vil være mulighed for at afholde suppleringsvalg, hvis det er relevant. Der bliver aftalt en ramme for dette på forhånd; vi vender tilbage til punktet.
- Nordisk konference i Oslo d.20.-22.september 2023 v/Lisbeth. Der mangler fortsat svar fra DS om deltagerantal. Lisbeth rykker for svar i denne uge. Herefter bestiller Lisbeth flybilletter, hotel samt fly-tog tur retur (mellem lufthavnen og centrum). Programmet er ikke på plads endnu i forhold til oplægsholder, vi vender tilbage til punktet.
- Gensidig orientering
- Handicaphvidbog; status og opfølgning v/arbejdsgruppen. Ved sidste møde d.16/5 gennemgik vi det skriftlige materiale, der skal til at skrives sammen nu. Skriveopgaver er fordelt, næste møde er onsdag d.21/6 kl.10-12.
- Status på organisering v/Lisbeth. Medlemstallet på specialområdet er støt stigende med godt 12 medlemmer pr. måned i 2023. Hvis det fortsætter sådan, slår vi rekorden fra november 2021 (2.326 medlemmer) efter sommerferien. Det er svært at sige hvilke tiltag, der har haft størst indflydelse, men dels skal vi fortsætte arbejdet, og dels skal vi intensivere tiltagene. John og Lisbeth har været ude/skal ud på besøg til møder med lokale arbejdspladsklubber, det kan vi måske gøre mere af? Er der måske nogen fra bestyrelsen, der har lyst til at byde ind i forhold til arbejdspladsbesøg og lignende? Lisbeth foreslår et fyraftensmøde i foråret 2024, hvor vi som bestyrelse byder medlemmer og arbejdspladsklubber ind i LFS til en snak om fagpolitisk arbejde. John foreslår dette som tema for en fredagsbar. Vi går videre med dette.
- HB møde d.22/5 v/HB-medlemmerne. Her drøftede vi også organisering. Der er flere redskaber i brug, men arbejdspladsbesøg, løngennemgang/forhandling er noget af det, der virker godt. Fokus på at det ikke kun er tillidsvalgte, der kan løfte opgaven. Vi skal tage snakken med vores kollegaer om dette; de fleste har en holdning til det at være organiseret. KLF (Københavns Lærerforening) har gjort sig erfaringer med et digitalt blad fremfor fysisk; vi vil undersøge hvilke erfaringer, de har gjort sig i den forbindelse. Der var en drøftelse om LFS Nyt på mødet. Det udsprang dels af, om bladet skal være digitalt fremover, evt. med mulighed for tilvalg af fysisk blad, men HB havde også en drøftelse omkring indhold, målgruppe, faglighed på skrift, bladet som formidler af fagpolitik m.v. HB drøftede den kommende FOA kongres. Der blev orienteret fra FOA HB. LFS går ud med et krav til OK24 om 10.000 kr. mere i løn til kvinde dominerede fag; der vil blive udarbejdet et argumentationspapir, der følger med. Der bliver iværksat flere kampagner ifm. OK24. TR appen er ved at blive opdateret, så man også vil kunne se lokale aftaler m.v. Der var tilbagemeldinger ift. Arbejdspladsklubber på områderne.
- Frederiksberg v/Lisbeth. Lisbeth orienterede om en sag, hvor Frederiksberg Kommune har ændret på ledelsesstrukturen, så nogle afdelinger under Betty (voksen handicap) skal overgå til socialpsykiatrien. Man har ikke tænkt over, at det er en anden overenskomst (SL), om der skal ske re-visitation af borgerne, inddragelse af medarbejderne i MED m.v. Lisbeth har taget fat i Michel fra SL Storkøbenhavn, og der er aftalt et fælles møde med ledelsen, hvor vi skal finde ud af, hvad der op og ned. I store træk handler det nok primært om, at ledelsen skal anerkende sit ansvar som arbejdsgiver og hermed part i et aftalesystem. Skal der ske en virksomhedsoverdragelse, har vi prøvet det før og har et fint samarbejde med SL, men det tager vi til den tid. Millie orienterede om, at nævnte omstrukturering også gælder dagtilbuddene, så deres leder på Magneten bliver leder for øvrige dagtilbud i psykiatrien. Lisbeth orienterede også om, at der er sat gang i en proces om udpegning af forhandlingsorgan, der skal forhandle ny MED aftale. Der er i den forbindelse aftalt et fælles møde for organisationerne d.23/6 i FLF’s lokaler på Frydendalsvej.
- TR møder v/John. Seneste TR møder handlede om organisering, mange gode drøftelser her. Der er kommet en ny, fælles vejledning om arbejdstidsreglerne, der er udarbejdet i fællesskab mellem KL og de faglige organisationer. Vejledningen kan findes på hjemmesiden. Næste møder i juni er forberedelse til efterårets lønforhandlinger.
- Medarbejdernes sikkerhed (chikane fra borgere) v/Sakse, Thomas, Ginny. Dette punkt er primært på for at huske emnet, da vi har aftalt, vi tager fat på snakken efter sommerferien.
- KL’s misbrugskonference d.21/6 på Nyborg Strand kl.9-16 v/Lisbeth. Pris pr. deltager; 2.295 kr. Program og tilmelding: https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/sundhed-og-aeldre/rusmiddelkonference/ Thomas er interesseret, måske også Lene og Sakse? Vi har aftalt, at man selv tilmelder sig efter aftale med Lisbeth.
- Formidling fra bestyrelsen
- Opdatering af hjemmesiden med bestyrelsen. (bilag; skabelon til udfyldelse). Alle lover at udfylde skabelonen, finde et billede og sende til Lisbeth, der vil sørge for, det kommer på hjemmesiden.
- Økonomi og bevillinger, herunder frikøb jf. § 16, stk. 2 i MED aftalen.
- Lisbeth har et ønske om indkøb af elcykel. LFS har 2 elcykler, men der er rift om dem, så Lisbeth kan ikke være sikker på, der er en cykel til rådighed; det har i visse situationer været en stressfaktor for Lisbeth. Almenområdet har en ladcykel på el; denne anvendes f.eks. til demoer og lignende. Ønsket er relevant, da en elcykel er tidsbesparende, giver motion og klimavenlig. Bestyrelsen drøftede dette på baggrund af en gennemgang af budget og regnskab. Principielt bør det være LFS, der indkøber en ekstra cykel. Fordelen ved at købe områdets egen cykel er, at den altid vil være til rådighed og dermed en stressfaktor mindre for Lisbeth, der er den, der bruger cyklen mest. Vi tager dette ønske op igen på mødet d.9/6, så vi har tid til at kigge på økonomien. Lisbeth tager også ønsket og temaet om elcykler med til næste FU/Formandsmøde d.30/5 med henblik på at afdække behovet og principper for brug af cyklerne.
- Frikøb til bestyrelsen, jf. § 16 stk. 2 i MED aftalen (i SOF’s MED aftale er det § 24, stk. 2). Bestyrelsesmedlemmer har ret til (på lige vilkår i lighed med tillidsrepræsentanter) at deltage i organisationens HB- møder, bestyrelsesmøder m.v. i henhold til § 16, stk. 2. Bestyrelsen drøftede dette. Baggrunden for frikøb har oprindeligt været, at det skulle sænke dørtrinnet for medarbejdere, der gerne vil lave fagpolitisk arbejde, men ikke kan få lov til at gå fra arbejdspladsen, så det ikke er lokale økonomiske hensyn, der er en hindring for deltagelse. Vi er enige i, at vi skal henholde os til reglerne og insistere på retten til deltagelse i henhold til MED rammeaftalen. Lisbeth foreslår dog, at vi er tro mod budget og regnskab for indeværende periode samt de aftaler, vi har indgået i bestyrelsen om frikøb frem for at omgøre de beslutninger, man har ladet sig vælge på i valgperioden frem til næste generalforsamling i 2024. Lisbeth tager desuden dette op i HB; da der også gives frikøb i det regi.
- Arbejdspladsklubber. Det går rigtig godt med arrangementerne, og hvis vi kommer til at overskride budgettet på dette punkt, vil vi betegne det som en succes…
- Evt.
- Næste møde d.9/6. Der er samme dag en kort markering i forbindelse med sidste møde i Lønstrukturkomiteen, hvor man mødes foran finansministeriet kl.12.30-13.00. Måske skal vi holde pause i vores møde, hvis folk vil deltage? Husk der også er sommerfest for tillidsvalgt samme dag om aftenen. Vi holder møde kl.10-17, frokost kl.11.30 (så vi kan nå at komme til finansministeriet kl.12.30-13). Sommerfest starter kl.17.00.
- Arrangementer på hjemmesiden, LFS Nyt, Facebook. Lærke efterlyser mere reklame for arrangementer. Kan fredagsbar starte tidligere end kl.17? Eksempelvis fra kl.15. Det vil være mere i tråd med tidspunkt for fyraften for medlemmerne.