Kære alle!
Hermed referat af bestyrelsesmøde, som blev afholdt sammen med afdelingen,
faggrupper og ledersektionen.
Mandag d. 12.10.23 kl. 18:00-21:00 i kantinen i LFS.
Dagsorden:
Velkomst v. Natascha
Valg af ordstyrer
Majbritt
Meddelelser v. Natascha
Københavns dagpleje har valgt ny FTR – velkommen til Ulla Stockmann som nu har en plads i bestyrelsen
Emne til drøftelse: Aktiviteter frem mod OK-24
Formand Kirsten Løth fortalte om FOAs kongres i november og holdt et spændende oplæg om OK24, hvordan OK-forhandlinger forløber i praksis og hvilke typer aktiviteter der kan være relevante i forskellige situationer før, under og efter et OK-forhandlingsforløb.
Nyt fra faggrupperne
Dagplejernes faggruppe
Der er stilstand i dagplejernes faggruppeudvalg pt. Det er svært at få samlet gruppen og sat gang i drøftelser og aktiviteter. Bestyrelsen vil prøve at bredde budskabet ud om faggruppens form osv. frem mod næste generalforsamling i håb om flere har lyst til at melde sig. I faggruppen taler man en del om vigtigheden af fællesskabet mellem faggrupperne på tværs af dagplejen. Man arbejder hen mod en evt. artikel i LFS om samme emne.
Nyt fra ledersektionen
Ingen repræsentant til stede
Nyt fra dagplejeafdelingen
Lønforhandlinger er i fuld gang i fere kommuner. Majbritt og Natascha arbejder sig fremad fra kommune til kommune.
Majbritt og Claus Reffstrup deler ledelsesopgaver i Almen/dagpleje afd. Der er afholdt første afdelingsmøde i den samlede afdeling.
Nyt fra bestyrelsen
Bestyrelsen planlægger mere workshop arbejde fremadrettet som led i at blive endnu mere konkrete i arbejdet. Derudover arbejdes der på ”praktik i dagplejen inden ansættelse” og arbejdet med at få pædagogiske assistentelever i dagplejen fortsætter – pt. afventes der en tilbagemelding fra FOA.
Evt.
Intet til punktet
Evaluering af mødet.
Det fungerede rigtig godt med Kirstens oplæg, som gav stor inspiration og forståelse for processerne ved OK-forhandlinger
Tak for et godt møde!
Natascha