Nordisk Konference om Arbejdsmiljø i Oslo 20. til 22. september 2023
Bestyrelsen for specialområdet inviterer til Nordisk Konference, der i år afvikles i Oslo i uge 38 (onsdag-fredag). Udover pladser til bestyrelsen er der bevilget 5 ekstra pladser til medlemmer fra specialområdet.
Konferencen er et samarbejde mellem fagforeninger i København (LFS, DS, SL), Stockholm (Vision) og Oslo (FO Oslo). Der afholdes konference hvert andet år (ulige år) på skift i de respektive hovedstæder.
Programmet indeholder både udveksling af erfaringer gennem oplæg og arbejdspladsbesøg samt input og gruppearbejde med forskellige oplægsholdere. Vi tilstræber, at oplægsholderne er fra alle tre lande.
Fra Danmark kommer Thomas Milsted denne gang med som oplægsholder. Konferencen foregår fra onsdag den 20. september til fredag den 22. september. Vi flyver fra Kastrup om morgenen onsdag den 20. september. Afrejse fra Oslo fredag den 22. september efter frokost, så vi lander i København sidst på eftermiddagen. Kost og logi er inkluderet.
Rammeprogram:
Onsdag den 20. september fra kl.12.00: Ankomst og frokost. Oplæg fra de tre hovedstæder (Hvad er vi hver især optaget af) samt oplægsholder/gruppearbejde. Fordeling af arbejdsplads besøg til næste dag. Middag om aftenen.
Torsdag den 21. september: Arbejdspladsbesøg om formiddagen, herefter frokost. Oplægsholder/gruppearbejde om eftermiddagen. Middag om aftenen.
Fredag den 22. september: Oplægsholder/gruppearbejde, opsamling og afslutning omkring kl.13. Frokost og på gensyn.
LFS betaler for fly, hotel og forplejning samt deltagelse i konferencen. Deltagelse er således gratis, men deltagerne skal selv sørge for at få tjenestefri, da der ikke umiddelbart ydes frikøb derudover. Ved spørgsmål til dette eller andre temaer kontakt Lisbeth Waidtløw for mere info.
Deltagelse i konferencen udbydes efter først-til-mølle princippet. Sidste frist for tilmelding er søndag den 25. juni. Endelig deltagerliste skal ligge klar primo uge 26.
Tilmelding sker ved henvendelse til Lisbeth Waidtløw på mail: lisw@foa.dk eller telefon: 46 97 16 53 / 30 94 81 34.