Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Tilbud til alle LFS-institutioner i 2015:
Oplæg der gør en forskel!
Har I som personalegruppe brug for faglig inspiration og udfordringer uden at skulle tømme kursusbudgettet eller har I brug for at give jeres forældre indsigt og viden om den sidste nye forskning på småbørns, børne- og ungdomsområdet, ja så har I mulighed for at få Jan Hoby, næstformand i LFS, ud til et foredrag.
Ganske gratis!
Hent folder om oplæg her eller se nedenfor.
Her kan I se et udvalg af de oplæg som Jan Hoby holder.
Men det er også muligt at få oplæg om andre emner indenfor det pædagogiske, psykologiske og sociologiske felt.
Der udbydes oplæg om tværfaglighed og organisationsudvikling i praksis.
Det er muligt at sammensætte et program for en hel pædagogisk dag.
1. Legen. Et oplæg om småbørnrelationer, toddlerkultur og børnskulturproduktion
- Oplægget kan opdeles i aldersgruppen 0-4 år (vuggestuebørn), 3-6 år (børnehavebørn) 6-12 år (fritidshjemsbørn)
- Oplægget er specielt godt til forældremøde i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem.
2. Spædbarnets interpersonelle verden – et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv
Daniel Stern er utvivlsomt de sidste 15-20 års mest indflydelsesrige spædbarnsforsker og -kliniker.
Det centrale i hans arbejde er, at han med udgangspunkt i empirisk forskning tilskriver det lille barn langt større autonomi og egenudvikling end tidligere antaget.
Allerede umiddelbart efter fødslen rummer ethvert barn unikke kvaliteter og ressourcer, hvormed det favner verden og udvikler sig i et dynamisk samspil med sine omgivelser.
I en omfattende introduktion redegøres bl.a. for den udvikling, der er sket i hans egen forskning og teoridannelse.
- Oplægget er specielt godt til personale i vuggestuer.
3. Sprog som legetøj og livsnødvendighed
Vil du og dine kolleger have grundlæggende indsigt i udvikling af sprog, så er dette oplæg en god start.
- Oplægget kan opdeles i aldersgruppen 0-4 år (vuggestuebørn), 3-6 år (børnehavebørn) 6-12 år (fritidshjemsbørn)
- Oplægget kan udformes til at personalemøder hvor man vil have en grundlæggende indføring og komme i dybden med emnet.
- Oplægget kan gøres kort til forældremøde i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem.
4. Kønsidentitet, børneliv og socialisering - myter og virkelighed
Oplægget vil gå bagom myterne og give en grundlæggende indsigt i børns udvikling af kønsidentitet, kønsroller og kønsviden.
Oplægget vil vise sammenhængen mellem sociale konstruktioner og køn. Og at det betyder at børn oplever at deres egen og andres adfærd fører til kognitive strukturer som kønsrollebegreber.
Sidst men ikke mindst vil oplægget kommer med alternativer til myten om ”maskulinitetens krise”.
- Oplægget kan opdeles i aldersgruppen 0-4 år (vuggestuebørn), 3-6 år (børnehavebørn) 6-12 år (fritidshjemsbørn)
- Oplægget er specielt godt til forældremøde i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem
5. Pieere Bourdieu, sociologi om klasse, livsstil, kultur og magt
Fik du og dine kolleger aldrig helt styr på Bourdieus teorier, så er her chancen.
Oplægget kommer i dybden og har praktiske øvelser undervejs i oplægget så Bourdieus begreber kommer ind under huden.
6. Freud og det fremmedgjorte menneske!
Freud er en vor tids vigtigste tænker som med sine studier af menneskets bevidsthed, udviklede ideen om, at vi alle har ubevidste ideer eller drifter, som undertrykkes eller forhindres i at dukke op i bevidstheden gennem forsat pression.
- Oplægget vil forklare hvad Freuds teorier går ud på og argumenterer for, at Freud og psykoanalysen ikke bør skrottes men videreudvikles.
7. VYGOTSKY – psykologiens Mozart!
Hvordan lærer børn under opvæksten? Nyliberalisterne og resten af højrefløjen vil have os til at tro, at de har brug for strenge og traditionelle undervisningsmetoder, lære- og handleplaner.
I 1920’erne og 1930’erne gjorde en gruppe russiske psykologer store fremskridt, da de arbejdede under ledelse af Lev Vygotsky, der døde i juni 1934. Bandlyst af Stalin og hans regime.
- Oplægget vil forklare om Vygotsky relevans og betydning i dag og hvordan hans indsigt kan give pædagoger og lærere argumenter mod tidens trend om den ”sorte skole” i nye klæder.
8. Samfundet og fællesskab – en introduktion til Zygmunt Bauman
– Zygmunt Bauman er en af den nyere tids vigtigste tænker. Han har på få år fået stor udbredelse i hele verden p.g.a sine skarpe analysere af det moderne samfund og dets ”flydende modernitet” hvor intet mere er som det var og ”noget for noget” betyder ”noget for nogen”.
Blandt pædagoger er der mange der læser ham for at forstå udvikling i og af det pædagogiske arbejde.
- Oplægget vil forklare om ”Magten i den flydende modernitet ”, ”Identitetsskabelsen i moderniteten” og ”fleksibilitetens trældom”
9. Social arv – underklassens stigma!
Social chance ulighed og reproduktion i daginstitutionerne - mellem den ”anerkendte krop” og eksklusion!
Begrebet ”social arv” er et populært begreb, som hyppigt anvendes i debatten om velfærdssamfundet.
- Oplægget vil stille skrapt på begrebet ”social arv” og vise at begrebet ikke giver bedre forklaring eller forståelse af sociale problemer og hverken er handlingsanvisende for pædagoger/lærere eller politikere.
- Anden del af oplægget vil afdække forholdet mellem køn, race og klasse og hvordan disse spiller ind på anerkendelsen af barnets krop. Anerkendelse af barnets krop har afgørende betydning for barnets selvforståelse, selvværd og reproduktion af social ulighed.
10. Helhed eller helhed
De moderne plusord fylder enhver avis, enhver fagbog fra; kompetence, forandringsvillighed, innovation, teamarbejde, den lærende organisation og ikke mindst Helhed, helhed i børnenes liv!
Men hvad betyder helhed? Og for hvem? Og er begreber som Helhed et værdineutralt ord? Er kompetence?
- Oplægget vil lægge op til debat om diskussionen om barnets helhed fra en meget utraditionel vinkel.
11. Pædagogik eller markedsgørelse – barndommen som købmandsforretning!
Pædagogikken er under belejring! Nyliberalisme har sat pædagogikken under pres; kodeordene er læring, sprogstimulering og pædagogiske læreplaner.
Formålet er at ændre den pædagogiske praksis!
Legen som nærmeste zonen for barnets sociale, intellektuelle og følelsesmæssige udvikling, skal erstattes af rå læring, test og effektmåling. Barndommen skal reduceres til en for-praktik til arbejdsmarkedet.
Ud fra bl.a. Jürgen Habermas analyse om livsverden og systemverden vise hvorfor det pædagogiske felts opgaver, tradition og mål står i modsætning til markedsgørelsen.
- Oplægget giver svar på tiltalen og anvise alternativer.
12. Den pædagogisk relation
Begrebet pædagogiske relation er tyndslidt, uden at der udviklet en sammenhæng teori om det.
Den pædagogiske relation står overfor et fagligt paradoks: manglen på social differentiering mellem private relationer i familien og i de offentlige institutioner.
En moderne pædagogisk fordring giver udtryk for en generaliseret kærlighed, for en professionel kærlighed, - hvor man hjælper den anden med at hjælpe sig selv! Derfor introduceres den professionelle kærlighed som et pædagogiske relationsbegreb der bryder med ”kaldstanken”.
13. Seksuelle overgreb, pædofili og den pædagogiske habitus – mellem myter og virkelighed
De sidste års flere anmeldelser og sager om seksuelle overgreb mod børn og unge, betyder ikke at der begås flere og flere seksuelle overgreb mod børn og unge.
Det ”nye” består i at der nu sættes ord på problemerne, og der også handles i forhold til det. Men hvad er myter og virkelighed i forhold til seksuelle overgreb? Hvad er pædofili og hvem er pædofili?
Er alle mænd i risikogruppen som potentielle krænker af børn? Hvilke konsekvenser har den øget fokus på pædofili for den pædagogiske praksis og den pædagogiske habitus?
Hvad har den øget pornoficering af samfundet og den enkle voksnes egen seksualitet med synet på børn og unges seksualitet?
- Oplægget vil forsøge at give svar og retning på spørgsmålene.
14. Det neuropædagogiske grundlag & tværfaglighed
Aktivitet – problemløsning – læring: i arbejdet med personer m. senhjerneskadede.
Et oplæg om tværfaglighedens styrke og de professionelles opgave i at være ”talentspejder”, frem for ”fejlfinder.
15. Paulo Freire og den frigørende pædagogik
Indføring i Freires grundlæggende tanker og ideer og læring, uddannelse og dannelse.
Oplægget vil forsøge at aktualisere Freires ideer til nutiden.
Med venlig hilsen
Jan Hoby
Næstformand i LFS
Mobil: 30 94 81 42 eller Mail: jaho@foa.dk