6.8.2007 | Almen
Kære personale på specialfritidshjem og specialklubområdet.
I indkaldes hermed til møde omkring situationen vedr.
oplægget til besparelse på specialfritidstilbuddene (de 10 institutioner)
Mandag den 13. august kl. 17.15
i MødeCenter Frederiksberg, Lollandsvej 40, 2000 Frederiksberg
- der vil blive serveret sandwich og vand/øl/kaffe/the ved mødets start -
- mødelokalet er åben fra kl. 17.00 -
- Der vil være indskrivning til mødet.
- Mødet er kun for medlemmer af BUPL Hovedstaden, LFS og pædagogstuderende der er i praktik og er medlem af PLS
Opsummering og gode forslag fra Aktionsgruppens møde den 1. august:
- Vi forventer at indstillingsmaterialet omkring finansieringen af de godt 40 flere pladser ved reduktion i specialfritidstilbuddenes åbningstid, vil komme på Kbh. kommunes hjemmeside den 9. august. Punktet er til behandling på Børne- og Ungeudvalgsmødet den 15. august.
- I umiddelbart forlængelse af viden om hvad forvaltningen indstiller til politisk behandling den 15.8, foreslår vi der konkret udarbejdes en pressemeddelelse til udsendelse fredag den 10. august.
- I denne pressemeddelelse vil det være rigtig godt - og det er væsentlig og af stor betydning - at kunne beskrive nogle eksempler fra jeres pædagogiske praksis og konsekvenserne for denne praksis hvis nedskæringen gennemføres. Jeres historie kan I maile ind til enten jaho@foa.dk, kac004@foa.dk eller nhe@bupl.dk
- Hvis I, eller jeres forælder, skiver til lokalblade eller formulerer læserbreve, er det en god ide af størrelsen på jeres tekster (inkl..tegnsætning m.v.) er max 1.500 enheder for artikler til lokalblade og max 2.-3.000 enheder for læserbreve.
- Vi vedlægger retningslinjerne for foretræde for Børne- og Ungeudvalget, hvis jeres forældre har brug for at få information angående dette.
- Udover referatet fra sidste møde i aktionsgruppen den 26. juni, har vi følgende fokuspunkter til inspiration:
- 42 flere pladser skal finansieres af de eksisterende pladser, som betyder at åbningstiden i fritidstilbuddet skal reduceres.
- det er en skandale, at særlig truede børn og unges fritidstilbud skal reduceres i åbningstiden. For nogle børn og unge betyder det et fritidstilbud der kun kan anvendes en 1 time og 15 min. daglig!!! Altså en yderligere marginalisering af børn og unge der rekrutterer disse specialfritidstilbud.
- nedskæringen betyder, at det bliver yderst vanskeligt at fastholde fuldtidsstillinger på området
- nedskæringen betyder, at det bliver yderst vanskeligt at fastholde og rekruttere kvalificeret pædagogisk personale.
- nedskæringen i åbningstiden betyder øget stresspåvirkning af det tilbageblevne personale og herved risiko for øget fravær.
Mød talstærkt op til mødet den 13. august kl. 17.15 !!!!
P.v.a.
Aktionsgruppen,
Dorthe Thorbech, LFS